RENOVERING af gulve
Efter års daglig brug kan et stengulv blive lidt ”brugt” at se på. Måske er det en kantine med borde og stole og mange mennesker. Der er kommet ridser, matte gangarealer og måske skjolder efter spildt juice og gulvet er måske også blevet vanskeligt at vedligeholde.
Denne triste tilstand kan Dialux Gulve afhjælpe. Med en behandling fra Dialux Gulve bliver dine matte stengulve frisket op og imprægneret ved brug af den nyeste teknologi.
Vi foretager en let slibning af slidte gangbaner, ridser og pletter – og der begyndes på en frisk. Der kan vælges mellem høj eller mat glans.
Gulvet er nu klar til en imprægnering i form af en beskyttende væske, der trænger ned i stenen. Væsken hærder og stenen forsejles ”indefra”. Gulvet vil nu stå pænere end et nylagt gulv med en optimal beskyttelse mod hverdagens brug.
Behandlingen kan suppleres med en skridsikring af udsatte områder og en imprægnering til et ”wetlook”, der giver stenen et udseende som efter en regnbyge.
Til tider er der stengulve, som ikke er blevet planslebet ved gulvets montering. Stenene har forskellig højde. Nogle ligger en anelse lavere end andre – og de ”højeste” er slidt mest.
Efter nogle år vil sliddet muligvis give anledning til en overvejelse om at få planslebet gulvet til et ensartet niveau.
Når stengulvet planslibes, kan der vælges mellem høj og mat glans. Gulvet imprægneres dernæst, som nævnt ovenfor.
Ved indgåelse af en serviceaftale, kan Dialux Gulve garantere et varigt smukt stengulv.
Kontakt os hvis du vil vide mere.

